Kurser

Opdateret 27. oktober 2008

Kantine take away for begyndere

- regionale inspirationsmøder for kantineledere og andre
Går du med konkrete planer eller mere luftige ideer om at lave kantine take away på din arbejdsplads?
Eller er du bare godt gammeldags nysgerrig på, hvad der rør sig på kantineområdet?  Så er her et godt tilbud!

Kantineledernes Landsklub inviterer dig, i samarbejde med Hamo A/S, Unilever Foodsolutions A/S og Kræftens Bekæmpelse til inspirationsmøde om opstart af kantine take away. På mødet kan du få information og gode råd om kantine take away, og du kan få mere at vide om hvad du kan gøre, hvis du selv vil starte kantine take away.

Du finder program, datoer og tilmeldingsblanket her.

Sunde kantiner - konferencer, kurser og netværksmøder  
Ansatte på landets arbejdspladser vælger selv, hvad de vil spise, men udbuddet i kantinen styrer de valg, den enkelte tager. Ledelsen har ansvaret for at gøre det sunde valg til det nemme valg ved at stille krav til en sund kantine. Nye kurser hjælper sundheden på vej.
 
Regeringen har besluttet, at alle statslige arbejdspladser skal formulere en mad og måltidspolitik inden udgangen af 2008. Det er målet, at initiativet kan inspirere både de kommunale og private arbejdspladser til lignende initiativer. VIFFOS har i samarbejde med SUHR’S og Fødevarestyrelsen udarbejdet inspirationsmaterialer og kurser, der skal gøre det nemt at tage fat.
 
En mad- og måltidspolitik er et signal til medarbejderne og omgivelserne om, at arbejdspladsen prioriterer en sund hverdag og serverer sund mad i kantinen. Og der er fordele for både medarbejdere og ledelse. Sund mad kan forebygge en række livsstilssygdomme og kan her og nu føre til bedre trivsel. Samtidig er arbejdspladsernes prioritering af forskellige sunde medarbejderordninger med til at gøre arbejdspladsen attraktiv i forhold til at fastholde og rekruttere nye medarbejdere.

 
Se udbuddet af konferencer, kurser og netværksmøder og tilmeld dig selv og/eller dine medarbejdere, via Suhr's her og via Viffos her!