Kom i gang
Tre trin til at komme i gang med Kantinetjek

1. Få et overblik over dit udbud
Noter dig alt, hvad kantinen tilbyder medarbejdere og gæster:
- Frokost buffet fx varme retter, kolde retter og pålæg, salater og salat buffet
- Andet udbud fx firmafrugt, take away, morgenmad
- Mødeservering fx brød, kager, frugt mm
- Kaffe, te og andre drikkevarer
- Kioskvarer og automater
Brug eventuelt skemaet som dette, til at beskrive din frokostbuffet
2. Brug Kantinetjek
Udvælg en eller flere af dine retter på buffeten og brug Kantinetjek i en uge af gangen.
Start fx med de varme retter og fortsæt med de kolde retter og salater.
Brug skemaet her til at give retterne point. Print det ud og tag det med til buffeten og udfyld det evt. sammen med en kollega.
3. Vurdér resultaterne og beslut, hvad du vil gøre
Undersøg hvilke retter, der scorer højt (5-6 point) og hvorfor, undersøg hvorfor retter scorer middel (3-4 point) og lavt (0-2).
Undersøg hvilke muligheder du har for, at retterne kan få flere point. Fx brug flere grønsager, mindre fedt eller erstat almindeligt brød eller pasta med fuldkorn varianter.
Her finder du ideer til, hvad du kan gøre.
Beslut hvad du vil gøre – forbedre retten eller lade den være uændret.
Når du har gennemgået en type ret, kan du gå videre til næste type ret.
< Forside kantinetjek
