KTA-veteranen tager selv mad med hjem
Af Ib Keld Jensen| Selvom man er uddannet kok, er der ingen garanti for, at det er lykken at komme hjem til den daglige aftenmåltidsudfordring i køkkenet, når man har lavet mad hele dagen på jobbet. Sådan har Karina Thønning, køkkenchef hos medicinalfirmaet Roche gennem de seneste syv år, selv erfaret det. - Efter jeg selv fik børn har jeg fundet ud af, hvor fantastisk det kan være at have maden med hjem, og nyde den ekstra fritid, det giver, fortæller hun. |
Kantine take away i hos Roche lanceres under navnet "Mad med hjem" Et måltid koster 45 kroner Bestilling foregår over nettet Betalingen bliver trukket over lønnen Menuen offentliggøres seks uger forvejen på intranet, og for et halvt år ad gangen i medarbejderbladet Roche Nyt Tilbuddet gælder tirsdag og torsdag som bestilles henholdsvis to og tre dage i forvejen Der er 160 ansatte i hos Roche Målsætningen er 20 pct. faste brugere |
To gange om ugen tilbyder kantinen hos Roche i industrikvarteret i Avedøre ved København Kantine Take Away-måltider til de cirka 160 medarbejdere. Det sker under navnet Mad med hjem- som siden 2005 har været et fast tilbud til de ansatte, hvoraf kun cirka 100 har deres faste daglige gang i huset. Resten er på farten en del af tiden, og det giver visse begrænsninger for, hvor mange, der har mulighed for at benytte sig af ordningen.Netop fordi Karina Thønning befinder sig på begge sider af køkkenbordet, har hun særlige muligheder for at vurdere de tilbagemeldinger, hun får fra brugerne.
En del af dem kommer via mail i forbindelse med bestillingerne, andre kender hun fra den brugerundersøgelse, der for nylig er gennemført.
- For eksempel er der flere, der har peget på, at grøntsagerne er for bløde, og det må vi se på, selvom jeg ikke selv synes, det er tilfældet., fortæller køkkenchefen.
Hun peger på, at den vejledning til tilberedning i ovn eller mikroovn, som følger med måltiderne, måske ikke altid bliver fulgt, og det kan være en del af forklaringen.
Markedsføres i medarbejderblad
Mad med hjem-ordningen er blevet markedsført løbende i medarbejderbladet Roche Nyt fra begyndelsen. Her kan medarbejderne se menuerne så langt frem som et halvt år, og det betyder, at man hjemme i familierne kan udse sig livretterne god tid i forvejen.Også intranettet bruges flittigt. Her er menuerne ligeledes lagt op, lige som der er sat løbesedler op mange steder i virksomheden med det kommende måltidstilbud.
Lige som på buffetten betjener køkkenet sig af signalfarverne rød, gul og grøn for at signalere om fedtindholdet er højt eller lavt. Løbesedlerne er også i signalfarver, men ifølge Karina Thønning er det ikke til at aflæse i antallet af bestillinger, om det fedtrigt eller fedtfattigt, der står på menuen.
- Den hidtil bedste sællert – et måltid med stegt laks som hovedingrediens - bar den gule farve, som må rumme op til 20 procent fedt, men reelt ved vi ikke præcist, hvor meget fedt, der er i. Foreløbig har vi baseret vores beregninger på skøn, og derfor glæder vi os også rigtig meget til at få foretaget egentlige næringsberegninger af vores måltider, fortæller Karina Thønning.
Spændt på næringsberegning
Som et led i Kantine take away-projektet får Roche-kantinen næringsberegnet 10 måltider. Det foregår på den måde, at Karina Thønning og hendes fire medarbejdere i køkkenet noterer antallet af kuverter og alle ingredienser ned, som de bruger i måltiderne, hvorefter KTA-projektet sørger for at næringsberegne.- Og vi er rigtig, rigtig spændt på resultaterne, siger Karina Thønning.
Karina Thønning har som køkkkenchef på Roche indført sine egne signalfarver, der skal vise om måltiderne er sunde.
Målsætningen er klar
Roche-kantinen har en målsætning om, at man skal op på mindst 40 måltider pr. gang, og den målsætning holder næsten altid. Det laveste antal man har været nede på er 35 kuverter, mens rekorden er 89. Og der går faktisk lidt sport i, at få så mange måltider som muligt langet over disken.
- Nogle gang er vi overbeviste om, at i denne uge har vi en virkelig sællert, men så kan det vise sig, at rigtig mange af vores brugere er ude af huset.
Som nævnt er det over tre år siden, at Karina Thønning efter at have hørt om KTA gennem en erfa-gruppe besluttede sig for, at det ville hun også have. Hun er således lidt af en KTA-veteran, og hun har da også et par håndfaste erfaringer at dele ud af.
- Man finder ret hurtigt ud af, at brugerne er næsten de samme fra gang til gang, mens der er en mindre gruppe, som benytter sig af ordningen en gang i mellem.
Karina Thønning lader skinne igennem, at hun formentlig er privilegeret i forhold til at andre kantinechefer, idet hun har et stort råderum. Eksempelvis fik hun mulighed for at ansætte en ekstra medarbejder, da hun indførte KTA.
- Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at KTA er fremtiden, og det har være en god måde, at vise at kantinen kan bruges til andet end frokostbuffet. Køkkenet kan jo godt være en lidt isoleret arbejdsplads i forhold til resten af huset, men vores Mad med hjem-ordning har gjort, at vi har lært de øvrige medarbejdere i huset meget bedre at kende, og det er en stor gevinst.
< Forside nyhedsbrevet Næste artikel >
